Hvornår kontakter man en bedemand efter et dødsfald?

Når et dødsfald sker, opstår det samme spørgsmål hos mange familier: Hvornår skal man egentlig ringe til en bedemand? Det korte svar er, at man som regel kan kontakte en bedemand med det samme, også før alle formaliteter er afsluttet.

Det vigtigste første skridt er dog, at en læge skal konstatere dødsfaldet og skrive dødsattesten. I praksis betyder det ikke, at man skal vente længe med at få hjælp. Tværtimod vælger mange at kontakte bedemanden samtidig med eller umiddelbart efter, at lægen er kontaktet, så den praktiske hjælp kan sættes i gang roligt og rettidigt.

Hvornår kan man kontakte en bedemand efter et dødsfald?

En bedemand kan normalt kontaktes straks efter dødsfaldet er konstateret, eller mens man venter på lægen. Det gælder både ved dødsfald i hjemmet, på plejehjem og i mange tilfælde også, når dødsfaldet sker på sygehus. Det giver ofte en mærkbar ro at vide, at der er en fagperson klar til at tage over på de praktiske dele, så de pårørende ikke står alene med det hele.

Det afgørende er at skelne mellem kontakt til bedemanden og transport af afdøde. Man må gerne ringe til bedemanden med det samme, men selve afhentningen kan først ske, når en læge har skrevet dødsattesten og konstateret sikre dødstegn. Den rækkefølge er fast og vigtig.

I mange familier opleves det som en lettelse at få en plan med det samme. En bedemand kan ofte hjælpe med at afklare, hvad der sker i de næste timer, hvilke valg der kan vente, og hvad der skal ordnes først.

• Ring til læge eller lægevagt
• Kontakt en bedemand
• Få overblik over, hvor afdøde skal være frem til begravelse eller bisættelse
• Aftal næste skridt med familien

Hvem kontakter man først: læge eller bedemand?

Formelt er det lægen, der skal håndtere dødsattesten først. Praktisk er det meget almindeligt, at lægen og bedemanden kontaktes næsten samtidig. Det er ofte den mest trygge løsning, fordi der så er styr på både myndighedskrav og den videre hjælp.

Ved dødsfald i hjemmet er det typisk afdødes egen læge eller en lægevagt, der kommer og udsteder dødsattesten. Ved dødsfald på sygehus er det en læge dér, som udfylder attesten. Når det er sket, kan bedemanden tage over med afhentning og det videre forløb.

Nedenfor ses et enkelt overblik over de mest almindelige situationer:

Det er altså ikke et spørgsmål om enten læge eller bedemand. De to ting hænger sammen, men de udelukker ikke hinanden.

Bedemand ved dødsfald i hjemmet

Når et menneske dør i hjemmet, er situationen ofte følelsesmæssigt intens. Mange bliver usikre på, om de må kontakte en bedemand, før lægen har været der. Det må man gerne. Det er faktisk ofte en god idé, fordi bedemanden kan vejlede med det samme og hjælpe med at skabe ro omkring de næste timer.

Lægen eller lægevagten skal først komme og skrive dødsattesten. Indtil da bliver afdøde i hjemmet. Når dødsfaldet er konstateret, og attesten er udfyldt, kan bedemanden aftale afhentning og transport til kapel eller andre aftalte rammer.

Det er også i hjemmet, at mange familier har brug for de første enkle svar: Hvem skal orienteres? Hvornår skal man tage stilling til begravelse eller bisættelse? Hvad gør man med tøj, salmer, urne eller kiste? En bedemand behøver ikke få alle svar med det samme. Det vigtigste er, at kontakten er etableret.

Hos nogle bedemænd er der døgnservice, så hjælpen kan begynde, selv om dødsfaldet sker om natten eller i weekenden. Det gør en stor forskel, når tiden føles tung og uoverskuelig.

Bedemand ved dødsfald på sygehus eller plejehjem

Når et dødsfald sker på sygehus, er de første formelle skridt ofte allerede sat i gang af personalet. En læge på sygehuset udfylder dødsattesten, og de pårørende får besked om det videre forløb. Her kan en bedemand kontaktes, så snart familien er klar til det, også før alle beslutninger om ceremoni er truffet.

På plejehjem vil personalet typisk hjælpe med den første kontakt til læge og med de helt nære forhold omkring afdøde. Mange familier kontakter derefter en bedemand for at få hjælp til afhentning, planlægning af begravelse eller bisættelse og kontakt til myndigheder.

Det er værd at vide, at man ikke behøver have alt besluttet på forhånd. En bedemand kan godt tage de første praktiske opgaver og senere hjælpe med resten, når familien er klar. Det giver plads til både eftertanke og tilstedeværelse.

Hvad hjælper en bedemand med i de første timer?

De første timer efter et dødsfald er sjældent tiden, hvor man ønsker at sætte sig ind i regler, frister og formularer. Her er bedemandens rolle meget konkret. Hjælpen handler både om at få styr på det praktiske og om at skabe et overskueligt forløb.

En bedemand kan typisk hjælpe med følgende:

• Vejledning her og nu: Hvem der skal kontaktes først, og hvad der kan vente til senere
• Afhentning af afdøde: Når lægen har skrevet dødsattest, og transporten må gennemføres
• Plan for begravelse eller bisættelse: Tid, sted, kiste, urne, blomster og ceremoni
• Kontakt til myndigheder: Hjælp med anmodning om begravelse eller ligbrænding og dialog med begravelsesmyndigheden
• Støtte til familien: Overblik, ro og én samlet plan i en svær situation

I mange tilfælde hjælper bedemanden også med at koordinere med kirke, kapel, krematorium og kirkegård eller begravelsesplads. Det sparer familien for mange opkald og usikre vurderinger.

Skal man bruge en bedemand?

Det korte svar er nej. Man er ikke tvunget til at bruge en bedemand i Danmark. De nærmeste pårørende kan selv stå for det praktiske. Men det betyder også, at de selv skal håndtere en række opgaver, som ellers ofte bliver samlet ét sted.

Hvis man ikke bruger en bedemand, er det de nærmeste pårørende, der skal anmode om begravelse eller ligbrænding. Det er også en god idé selv at kontakte den kirkegård eller begravelsesplads, hvor afdøde ønskes begravet, før anmodningen sendes, så de praktiske forhold er afklaret.

Det kan være en fin løsning for nogle familier, især hvis ønskerne er meget enkle, eller hvis de pårørende ønsker at stå for mest muligt selv. For andre bliver det hurtigt mange beslutninger på kort tid.

• Uden bedemand: Familien står selv for kontakt, planlægning og anmodninger
• Med bedemand: Familien får støtte til både formaliteter og det praktiske forløb
• Kortfristede beslutninger
• Myndighedskontakt
• Aftaler med kirke, kapel og krematorium

Hvilke oplysninger er gode at have klar til bedemanden?

Man behøver ikke sidde med mapper og dokumenter, før man ringer. En bedemand kan sagtens hjælpe, selv om familien kun kender de mest grundlæggende oplysninger. Alligevel er det nyttigt at have nogle få ting ved hånden, hvis det er muligt.

Det gælder især navn og adresse på afdøde, hvor dødsfaldet er sket, og om lægen har været der eller er på vej. Hvis familien kender afdødes ønsker til begravelse eller bisættelse, er det også relevant, men ikke nødvendigt fra første minut.

Ofte spørger bedemanden ind til:

• Fulde navn og CPR-nummer
• Dødssted
• Om dødsattesten er skrevet
• Ønske om begravelse eller bisættelse
• Kontaktperson i familien
• Eventuelle ønsker fra Min Sidste Vilje

Det vigtigste er stadig ikke papirerne, men kontakten. Resten kan som regel findes frem i ro og orden.

Hvad sker der efter den første kontakt til en bedemand?

Når den første kontakt er taget, bliver forløbet som regel mere overskueligt. Bedemanden vil ofte begynde med at afklare, hvor hurtigt afhentning kan ske, og om familien ønsker et møde fysisk, i hjemmet eller online. Det kan være en stor lettelse, fordi familien får én tydelig ramme at forholde sig til.

Derefter kommer de næste beslutninger i et tempo, der passer til situationen. Det kan handle om kiste eller urne, valg mellem begravelse og bisættelse, ceremoniens form, kontakt til præst eller ceremonileder og reservation af tid på kirkegård eller krematorium.

Mange bliver overraskede over, hvor mange små valg der følger med et dødsfald. Netop derfor giver det mening at kontakte en bedemand tidligt. Det skaber ikke mere hast. Det skaber mere ro.

Når der også er spørgsmål om arv, skifteret og boets økonomi

Efter de første praktiske skridt dukker der ofte en ny type spørgsmål op. Hvem må betale regninger? Hvad sker der med konti og abonnementer? Hvordan foregår skifte, og hvornår skal man tage stilling til arv?

Her er det en fordel, hvis bedemanden eller virksomheden bag også kan hjælpe med juridiske forhold. Nogle steder er der mulighed for rådgivning om dødsbobehandling, skifteret, boets økonomi, testamente, fremtidsfuldmagt og Min Sidste Vilje. Det gør overgangen mellem begravelse og de efterfølgende opgaver mere enkel.

Hos Begravelses Service er det muligt at få hjælp døgnet rundt, få én fast kontaktperson gennem forløbet og få støtte til både begravelse, bisættelse og juridiske spørgsmål. For mange pårørende er det netop den kombination, der giver mest tryghed, fordi både de nære valg og de formelle krav bliver samlet ét sted.

Hvis et dødsfald lige er sket, er det derfor helt i orden at kontakte en bedemand med det samme. Lægen skal først skrive dødsattesten, men hjælpen behøver ikke vente. Det første opkald er ofte begyndelsen på, at situationen bliver mere overskuelig, skridt for skridt.