Vi hjælper med et sidste hvilested i skoven

Vi hjælper med et sidste hvilested i skoven

Skovbegravelse - et alternativ til kirkegården

En skovbegravelse er et naturligt valg for naturelskeren og de mennesker, der ønsker et alternativ til kirkegården. Ved en skovbegravelse bliver urnen nedsat i jorden for foden af et træ.

Da begravelsespladsen ikke er indviet jord som på en traditionel kirkegård, er det et fuldstændigt neutralt område. En urneplads i skoven kan derfor vælges af alle – uanset baggrund og trosretning.

Begravelses service hjælper dig med alle de praktiske foranstaltninger omkring valg og bestilling af plads på skovgravpladsen.

Vi samarbejder med Skovbegravelse.nu

Vi samarbejder med Skovbegravelse.nu, som er et initiativ, der skal give mulighed for at blive begravet i skoven.

I 2008 blev begravelsesloven ændret, sådan at det er muligt at blive begravet i naturen.

Skovbegravelse er ikke noget nyt i den forstand. I resten af europa har det i mange år været muligt at blive begravet i skoven.

I 2014 åbnede den første skovbegravelsesplads i Danmark – Kohaveskoven i Odense.

I 2018 indviede Skovbegravelse den første privatejede skov, Stensballegaard Skov ved Horsens, som begravelsesplads.

Da skovbegravelse er et relativt nyt begreb i Danmark, findes der ikke så mange pladser endnu, men flere områder er på vej:

  • Clausholm (Randers)
  • Havnø Lund (Hadsund)
  • Ledreborg (Lejre)
  • Saltø (Næstved)
  • Selsø (Frederikssund)
  • Petersgaard (Vordingborg)
  • Trekantområdet
  • Fyn

Gravstederne

Skovgravpladserne er diskret afgrænsede med eksempelvis pæle eller sten. Selve det træ, som urnen sættes ved, er markeret med et nummer, så du som pårørende kan finde “dit” træ.

Der er flere forskellige typer gravsteder afhængigt af, om du ønsker et enkelt- eller dobbeltgravsted eller et familietræ. Ligesom der også er mulighed for at sætte urnen anonymt på skovbegravelsespladsen.

Hos Begravelses service hjælper vi dig med alle de praktiske foranstaltninger omkring valg og bestilling af plads på skovgravpladsen.

Se hvad andre siger om os

Super god service

Super god service, meget venlige og tilgængelige hele tiden.

Michelle

Professionel Begravelses Service

Fra start til slut en meget professionel og omsorgsfuld håndtering af vores fars begravelse. Jeg kan varmt anbefale Begravelses Service.

Lars

Super checkede

Super checkede, søde og respektfulde!

K

Hjælpsomme

De er søde hjælpsomme og venlige og imødekommende og når der er noget er de der hele tiden

Isabella

Professionelle og meget empatiske

Professionelle og meget empatiske. Hele forløbet kørte som det skulle, og var guld værd i en svær tid.

Anna

En helt igennem fantastisk hjælp og...

En helt igennem fantastisk hjælp og service i en meget svær tid. Vi fik al den støtte og hjælp vi havde brug for. En stor tak for den professionelle tilgang i har til mennesker i sorg. Mine varmeste anbefalinger til Begravelses Service.

Rikke

En god oplevelse i en svær situation.

En god oplevelse i en svær situation. Der blev talt i øjenhøjde, og der blev skabt tryghed, hele forløbet igennem.

Line

En god oplevelse i en svær situation.

Rigtig god helheds oplevelse. Sørgede for det hele efter en god dialog og ideer fra BS. Deres juridiske afdeling er virkelig god og gør det hele til en rigtig god oplevelse.

Jens

Kontakt os, og vi er med dig hele vejen gennem det svære forløb

Døgnservice 70 11 24 07