Hvilken type gravsted skal du vælge?

Hvilken type gravsted skal du vælge?

Hvis der ikke foreligger et ønske fra afdøde selv, skal du som pårørende bestemme, hvor vedkommende skal lægges til hvile. Har du brug for hjælp, kan Begravelses services bedemænd hjælpe dig.

Overordnet set er der to typer gravsteder: Et kendt- og anonymt gravsted.

Et anonymt gravsted omtales ofte som de ukendtes grav eller askefællesgrav. Gravsteder kan også opdeles i eksempelvis traditionelt gravsted, urnegravsted eller fællesgrav.

Kendt gravsted

Et kendt gravsted vil sige et gravsted med egen, individuel afgrænsning, plantning og valg af gravsten. Der er typisk plads til nedsættelse af flere urner eller kister i dette type gravsted.

Fælles for de kendte gravsteder er, at du som pårørende kan deltage/overvære kiste- eller urnenedsættelsen efter afskedsceremonien. Et kendt gravsted erhverves for minimum 10 år for en urne og minimum 20 år for en kiste. Når den 10-årige eller 20-årige periode er gået, kan gravstedet forlænges for en ny periode.

Kontakt os endelig, hvis du har brug for hjælp til dette.

Urnegravsted

Et kendt urnegravsted er i princippet det samme som et kistegravsted, hvor du har et afgrænset areal, typisk indrammet af sten eller hæk. Et urnegravsted er et areal på minimum ½ kvm. Et urnegravsted benyttes i forbindelse med en bisættelse, hvor den afdøde sættes i jorden efter kremeringen.

Fællesgrav

En fællesgrav er et gravsted i et fælles græsanlæg, der vedligeholdes af kirkegården. På kirkegårde er der mulighed for at placere en liggesten på graven ved en fællesgrav. Der er ofte plads til to urner på denne type gravsted.

De ukendtes grav

De ukendtes grav bruges ofte som betegnelse for et anonymt gravsted. De fleste kirkegårde kalder i dag de ukendtes grav for askefællesgrav eller anonym urnefællesgrav.

En plads i en anonym fællesgrav betyder, at du som pårørende ikke får oplyst, hvor i kirkegårdens fællesareal urnen nedsættes. Ligeledes er det ikke muligt at deltage ved urnenedsættelsen, da begravelser og bisættelser ved de ukendtes grav foregår anonymt.

Se hvad andre siger om os

Kontakt os, og vi er med dig hele vejen gennem det svære forløb

Døgnservice 70 11 24 07