Efterlevelsespension udbetales i forbindelse med dødsfald til den længstlevende ægtefælle, hvor begge personer er folkepensionister.
Efter dødsfaldet modtager den efterladte af de to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social-/folkepension, pensionisternes sammenlagte pension (efterlevelsespension) i tre måneder efter dødsfaldet.
Efterlevelsespension udbetales:
- kun hvis ægtefællerne havde fælles folkeregisteradresse på dødstidspunktet
- ikke såfremt den ene er flyttet på plejehjem, da pensionisten allerede ved flytning betragtes som enlig
- automatisk i forbindelse med dødsfald
Det er den samlede pension før skat, der udbetales. Beløbet beskattes hos efterlevende ægtefælle og fradrages kun dennes personfradrag. Det er derfor kun ét personfradrag i denne periode hvilket betyder, at nettobeløbet ikke er stort, som da begge levede.
Efter at efterlevelsespensionen ophører, reguleres efterlevende ægtefælles pension automatisk til enlig.
Det er vigtigt at påpege, at mange pensionister bliver berettiget til at modtage boligstøtte i forbindelse med deres nye status som enlig. Ansøgning om boligstøtte sker via kommunens borgerservice.
