Vi arrangerer begravelse og bisættelse og er din personlige rådgiver i hele forløbet omkring et dødsfald
Rådgivning er kernen i vores ydelse – at rådgive dig som efterladt, så du får den bedste mulighed for at skabe en afsked, netop på den måde som du og den afdøde har ønsket.
Om ønsket er en traditionel begravelse eller bisættelse i folkekirken, en begravelse i andre trossamfund og efter andre skikke – eller om det er en ateist, der ønsker at blive begravet fra sit eget hjem – så er vores opgave at sikre alle ønsker kan opfyldes.
Ud over de helt traditionelle opgaver en bedemand løser tilbyder vi også professionel juridisk rådgivning til behandling af dødsboet ved skifteretten, efter begravelsen/bisættelsen.
At kunne yde denne rådgivning kræver flere ting. For at kunne udfylde jobbet som bedemand/dame skal bedemanden/bedekvinden have empati, menneskeligt overskud, gode logistiske evner, overblik og en aldrig svigtende loyalitet til de mennesker, der skal bruge hjælpen her og nu.
Det kræver både indlevelsesevne og ordentlighed. Efter vores mening er det noget man har, eller ikke har. Det er ikke noget, man kan lære eller læse sig til. Derfor er bedemanden/bedekvindens personlighed rigtigt afgørende for, om han/hun er god til sit job eller ej.
Hertil kommer naturligvis, at vi skal vide alt om, hvad loven siger, hvad der kan lade sig gøre, hvilke papirer og processer der skal gennemgås osv. Når bedemanden/bedekvinden kender betingelserne, kommer disse til at fylde mindst muligt for dig som efterladt. Og det er vigtigt – så du trygt kan koncentrere dig om alt det andet, der fylder noget efter et dødsfald.